I Oxford Research ser vi ikke formålene om at lære og samtidig dokumentere som modsatrettede. Vi har rigtig gode erfaringer med både at skærpe indsatsen og dokumentere indsatsens virkning. Vores holdning er, at en evaluering skal stille den organisation, der evalueres stærkere på den anden side.
Da helhedsorienterede indsatser sætter borgeren i centrum, er det naturlige udgangspunkt for en evaluering af indsatsen også den enkelte borger. Evalueringen skal kunne vise, hvilken forskel indsatsen konkret gør for den enkelte borger.
Her er de vigtigste kilder borgeren selv samt de medarbejdere, der arbejder med borgeren. Ved at bringe de konkrete erfaringer i spil kan evalueringen vise, hvilke dele af indsatsen der skaber en virkning, og hvilke dele af indsatsen der ikke skaber værdi for borgeren.
Alt efter formål og økonomi kan en evaluering indeholde forskellige elementer. Vi har gode erfaringer med at skabe sikker viden om følgende:
Vi anvender en bred vifte af samfundsvidenskabelige metoder og værktøjer i vores arbejde. Når vi går ind i evalueringen af et projekt, udvælger vi de metoder, der passer til formålet. Vi skræddersyr på den måde den enkelte evaluering, så den understøtter den indsats, der evalueres, og det vidensbehov, der er i den pågældende organisation.
Vi har bedst erfaring med at anvende både kvalitative og kvantitative metoder, så der er mulighed for at få både bredden i de helhedsorienterede indsatser og dybden i indsatserne med i vores analyse.
En kvantitativ analyse kan være god til at måle progression, tilfredshed og omkostninger, men det kan ikke stå alene, hvis evalueringen og skal kunne anvendes til læring blandt de medarbejdere, der udfører indsatsen. Vi anbefaler derfor altid, at der anvendes kvalitative kilder såsom interviews, fokusgrupper og interviews.
