En metode, vi ofte bruger, er virkningsevaluering. Metoden har den fordel, at man med rimelig sikkerhed kan dokumentere om indsatsen har de forventede virkninger, samtidig med at man får viden om, hvorfor og hvordan den virker, og hvilke forudsætninger der skal til.
I praksis starter vi ofte med en forandringsteoriworkshop, hvor vi sammen med de involverede aktører laver en forandringsteori for indsatsen, som kan bruges i evalueringen. Forandringsteorien bruger vi til at formulere evaluerings- og dataindsamlingsspørgsmålene og som analyseramme i evalueringen.
Evalueringsformen skal altid passe til det, der er formålet med evalueringen. Vi gennemfører derfor mange former for evaluering udover virkningsevaluering. Det kan være målopfyldelsesevaluering, egentlige effektmålinger med kontrolgrupper, procesevalueringer og developmental evaluation.
Det er vigtigt for os, at evalueringer bruges til så meget som muligt. Derfor prioriterer vi gerne, at viden også benyttes undervejs til at styrke indsatsen. Vi lægger vægt på at have dialog undervejs, så den viden, vi indsamler, kan komme i spil med det samme. Vi laver også gerne status- og midtvejsrapporter samt læringsworkshops, så der er løbende læringsloops.
Vi ved, at evalueringer ofte skal bruges til at vise omverdenen, hvad der kommer ud af en given indsats. Derfor kan evalueringerne afrapporteres gennem en almindelig evalueringsrapport, men vi kan også lave målrettede publikationer til fx kommuner, fonde eller det politiske niveau.
For det første vil eksterne bevillingsgivere ofte foretrække en ekstern evaluator, som kan være mere objektiv, end organisationen selv kan. Det kan være svært at vurdere ens egen indsats.
Samtidig vil indsatsens brugere ofte være mere nuancerede i deres feedback, når de snakker med en ekstern i stedet for en person, der står bag den indsats, som de oftest er taknemmelige over at have været med i.
For det andet kan vi som eksterne se vinkler, som organisationen måske ikke selv får øje på. Det kan være gennem dataindsamlingen eller gennem vores kendskab til lignende indsatser. Vi påtager os rollen som en ”kritisk ven”, fordi vi har samme mål om at understøtte den gode indsats, men måske kan stikke til nogle blinde vinkler.
