Erhvervs-rettede og videregående uddannelser

De erhvervsrettede ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser fungerer som adgangsbillet til det danske arbejdsmarked – især for mange unge. I Oxford Research er vi derfor optagede af at sikre viden, der sikrer fagligt relevante uddannelser med høj kvalitet, mindsker frafald og øger trivslen – og dermed bidrager til samfundets fortsatte vækst.

Vores tre fokusområder

Vi gennemfører analyser og evalueringer både for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og på de videregående uddannelser. Vi understøtter implementeringen af viden og nye indsatser ude på uddannelsesinstitutionerne.

Vi arbejder bredt med det erhvervsrettede uddannelsesområde, men har særligt fokus på følgende områder: attraktive erhvervsuddannelser, erhvervsrettede kompetencer til alle og kvalitet, relevans og trivsel på de videregående uddannelser.

 

Attraktive erhvervs-uddannelser med høj faglig kvalitet

Erhvervsuddannelserne har i mange år været udfordret af faldende elevtal og højt frafald. Vi er derfor optaget af, hvordan vi kan understøtte overgange fra grundskolen til erhvervsuddannelserne, og hvordan vi mindsker frafaldet på uddannelserne.

Derfor har vi fx gennemført analyser, der handler om, hvordan man kan styrke vejledningen af de unges uddannelsesvalg, hvordan man kan mindske frafaldet blandt EUD-eleverne, og hvordan man kan understøtte et øget udbud og et bedre praktikpladsmatch. Vi har i vores analyser også fokus på at undersøge, hvordan eleverne bliver udfordret på et højt fagligt niveau, og hvorvidt de undervises i de kompetencer, som efterspørges på arbejdsmarkedet.

Erhvervsrettede kompetencer til alle

Ikke alle har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. I Oxford Research kombinerer vi vores viden fra bl.a. socialområdet og indsigt i helhedsorienterede indsatser med viden om særlige uddannelsesindsatser rettet mod udsatte unge og grupper på arbejdsmarkedet, så flere kan rustes til varig beskæftigelse.

I de senere år har vi bl.a. gennemført evalueringer og registerbaserede analyser af uddannelser såsom integrationsgrunduddannelsen (IGU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) og Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser (TAMU).

Kvalitet, relevans og trivsel på de videregående uddannelser

Kvalitet og relevans på de videregående uddannelser er afgørende for, at de studerende opnår de rette kompetencer på et højt fagligt niveau. Det er vigtigt både i den enkelte uddannelse og i valget af de videregående uddannelser, så systemet understøtter, at de studerende vælger og tilbydes uddannelser, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

I Oxford Research har vi særligt fokus på at undersøge, hvordan vi kan skabe videregående uddannelser, der understøtter de kompetencebehov, som efterspørges blandt arbejdsgiverne samt et uddannelsessystem, hvor de studerende trives og gennemfører uddannelsen.

Derfor hjælper vi med at afdække, hvilke kompetencer som kræves inden for forskellige delarbejdsmarkeder, og hvordan disse behov bedst muligt kan implementeres i de videregående uddannelser.

Vi kan også tilbyde at gennemføre aftagerundersøgelser, trivselsundersøgelser og registerbaserede undersøgelser af beskæftigelse, frafald og overgange på tværs af de videregående uddannelser.

Relevante rapporter