Regeringen har en målsætning om, at dansk forskning skal være af højeste internationale kvalitet. Det internationale samarbejde er derfor en central forudsætning for at indfri målet, ligesom den danske deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation spiller en vigtig rolle.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har, bl.a. på baggrund af Oxford Research’s kortlægning og analyse af dansk deltagelse i offentlig-offentlige partnerskaber, igangsat en handleplan for dansk deltagelse i EU’s rammeprogram for forskning og innovation.
Handlingsplanen skal justere og optimere den eksisterende Horizon 2020 indsats via en række initiativer og anbefalinger til de relevante aktører i Danmark. Oxford Research har i forbindelse udarbejdet en analyse, der har haft til formål at:
Formålet med analysen er at undersøge, hvilke parametre og årsager der gør sig gældende for at virksomheder vælger at investere og engagere sig i projekter under Horizon 2020 og på det grundlag udvikle anbefalinger til virksomheder, der overvejer deltagelse samt til, hvordan rådgivningsservicen evt. kan forbedres.
Analysens tyngde ligger i den danske virksomhedsanalyse, hvor vi gennem metode- og kildetriangulering vil udføre en grundig kortlægning af den danske virksomhedsdeltagelse i Horizon 2020. Virksomhedsanalysen består af tre dele:
Vi besvarer analysespørgsmålene gennem en kombination af flere metoder og kilder – registerbaseret dataanalyse af de deltagende virksomheders profil, survey med de deltagende virksomheder samt kvalitative interview med udvalgte succesfulde virksomheder og aktører i rådgivningssystemet.
SHARE