Oxford Research har på vegne af TAMU analyseret beskæftigelseseffekterne af at tage en TAMU-uddannelse. TAMU-uddannelser er målrettet unge med komplekse problemer, som har svært ved at opnå og opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Oxford Research har netop færdiggjort tre analyser, som afdækker beskæftigelseseffekterne af at tage en TAMU-uddannelse. TAMU-uddannelserne er henvendt til 18-30-årige unge, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet eller er i uddannelse på grund af personlige eller sociale udfordringer som eksempelvis psykiske diagnoser eller kriminalitet. For at hjælpe denne målgruppe i beskæftigelse bygger TAMU-uddannelserne læring gennem praktisk arbejde og ikke så meget teori.
Der er lavet tre analyser af TAMU’s beskæftigelseseffekter:
Alle tre analyser peger i samme retning: TAMU-uddannelserne hjælper unge med komplekse problemstillinger med at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2019 er beskæftigelsesgraden 40%, mens 58 % enten er lønmodtagere eller under uddannelse for de unge, der afsluttede en TAMU-uddannelse i perioden 2009-2014.
For de unge, der afsluttede en TAMU-uddannelse i perioden 2015-2018, er beskæftigelsesgraden 41% i 2019, mens 62 % er lønmodtagere eller under uddannelse. Sammenlignes disse tal med de unge, som faldt fra i prøvetiden for deres TAMU-uddannelse, er beskæftigelsesgraden 19%, mens 38% er under uddannelse eller lønmodtagere. Der er tale om store, signifikante forskelle, selvom de to grupper ligner hinanden på mange måder.
Når TAMU-eleverne fra 2015-2018 sammenlignes med en kontrolgruppe, der ligner dem på en række relevante parametre, finder vi, at TAMU-elevernes beskæftigelsesgrad er markant og signifikant højere end hos kontrolgruppen. Det svarer til en effektforskel på ca. 30% af at tage en TAMU-uddannelse.
Hvis du har spørgsmål til evalueringen, er du velkommen til at kontakte vores direktør Emil Herskind eller analytiker Louise Madsen.
Se alle rapporter →
SHARE