Analysen af internationaliseringens konsekvenser for de faglærte inden for produktions- og fremstillingssektoren er gennemført på baggrund af midler fra ministeriets centrale bevilling til analyse- og prognosevirksomhed på erhvervsuddannelsesområdet.
Formålet med undersøgelsen var at afdække internationaliseringensbetydning og konsekvenserfor erhvervsuddannede inden for produktions- og fremstillingsvirksomheder, samt at kortlæggeerhvervsskolernes fokus på internationaliseringi undervisningen og findegode eksemplerpå, hvordan uddannelsesstederne er med til at klæde de erhvervsuddannede på til den udvikling, som internationaliseringen medfører.
Analysen viser bl.a. at virksomhederne indenfor fremstillingssektoren har en forventning om, at de om ti år vil være endnu mere påvirket af internationalisering og den øgede internationale konkurrence, end de er de dag. Internationaliseringen vil dermed få stor betydning for de unge på erhvervsuddannelserne og de kompetencer, som de unge skal tilegne sig. Analysen viser således, at internationaliseringen stiller store krav til de faglærtes sproglige og interkulturelle kompetencer samt tværfaglige og organisatoriske kompetencer. Endvidere viser analysen at internationaliseringen i særlig grad har betydning for de faglærte, som varetager monteringsarbejde i udlandet, er involveret i uddannelse af udenlandske kollegaer eller har direkte kommunikation med udenlandske underleverandører.
På baggrund af analysen anbefales det, at få internationalisering integreret som en dimension i den almindelige fagundervisning, for eksempel gennem målpindene for de enkelte fag. Endvidere anbefales det at styrke elevernes sprogkompetencer. Der er behov for faglærte, som kan læse og forstå fremmedsprog på et tilstrækkeligt højt niveau til at kunne anvende fremmedsproglige manualer og it-programmer. Det er tillige en god idé, at eleverne får bedre muligheder for at styrke deres internationale kompetencer, for eksempel via udlandsophold og internationale forløb. Endelig foreslår rapporten, at man kan anvende praktikmål til at styrke elevernes internationale kompetencer og herigennem styrke den internationale dimension i uddannelsen.
SHARE