I ti år har skoler kunne søge om EU-støtte til skolefrugt. I skoleåret 2017/19 deltog 324 skoler med tilsammen næsten 60.000 elever i ordningen. Vi har foretaget en evaluering der viser, at skolefrugt får eleverne til at tage sundere valg – men samtidig at ordningerne bruges meget lidt i undervisningen.
1.668.138 kg. Så meget frugt blev uddelt på 324 skoler i skoleåret 2017/18. En del af frugten er finansieret af EU-midler, mens resten er finansieret enten af skolen/kommunen eller af forældre. Tilgængeligheden til frugt på skolen gør, at eleverne erstatter usunde snacks med sunde. Det viser den evaluering vi for nylig har leveret til Landbrugsstyrelsen.
Eleverne fremhæver i evalueringen, at de er meget tilfredse med, at der står frisk frugt og grønt på skolen. Næsten halvdelen er meget tilfredse eller tilfredse med frugttilbuddet, mens 34 procent svarer, at de er nogenlunde tilfredse.
Evalueringen viser, at dem der står for ordningerne foretrækker, at leverandøren af frugt/grønt står for de administrative opgaver med at søge om deltagelse i ordningerne.
Elever fra ringere kår får mest ud af ordningen
Evalueringen fremhæver, at det især er de børn, der kommer fra ringe socioøkonomiske kår, der har glæde af skolefrugten, fordi de får frugt og grønt oftere, end de ellers ville få.
Undervisning ikke koblet til frugtordning
For at få tilskud til skolefrugt, skal skolerne tilbyde undervisning, der fremmer viden om ernæring, sundhed, landbrug, bæredygtighed og økologi. Men kun få skoler knytter undervisningen til frugtordningen.
Skoleordningerne har begrænset effekt på børns kendskab til landbrugsprodukter og viden om sundhedsgavnlige effekter ved indtag af frugt, grøntsager og mælk. Undervisning i landbrug og sundhed foregår i vid udstrækning på skolerne, men foregår typisk uafhængigt af deltagelsen i skoleordningerne.
Kun 11 skoler underviser i forbindelse med ordningen, og ingen skoler har søgt om tilskud til undervisningsaktiviteter i forbindelse med ordningen.
SHARE