Temadage om effektmåling af sociale indsatser

8.-9. oktober 2019

Støder du konstant på krav om effektmåling i dit arbejde? Så er VIVE og Oxford Researchs temadage om effektmåling på det sociale område noget for dig. Kom og brug to dage i selskab med andre fagfolk og dygtige forskere og konsulenter på feltet.

Du får opkvalificeret din viden om effektmåling gennem nye input og diskussioner om, hvorfor der er så meget fokus på evidens og effektmålinger, og hvordan de forskellige metoder kan bruges på velfærdsområdet – også i din hverdag:

Få viden om hvad der definerer en egentlig effektmåling, og hvad der skal til for at lave en effektmåling – som fx det randomiserede kontrollerede forsøg. Hør hvordan du tager de første skridt mod effektmåling og hvilke metoder, du kan bruge til at evaluere og dokumentere borgerens udvikling over tid.

I løbet af temadagene vil du høre spændende oplæg fra vores forskere og konsulenter. I oplæggene vil vi præsentere forskellige metoder og eksempler på gode evalueringer med fokus på effekt, og du vil arbejde i grupper med de andre deltagere om anvendelse af effektmåling og virkningsevaluering i praksis ud fra de cases, som I deltagere bidrager med.

Det får du med hjem: Introduktion til effektmålingens metoder og den nyeste viden om effektmåling af sociale og velfærdsindsatser. Diskussion af effektmålingens muligheder og begrænsninger. Introduktion til arbejde med før- og eftermålinger, forandringsteori og virkningsevaluering. Eksempler på brug af effektmåling i praksis. Gruppearbejde omkring egne cases med sparring af underviserne.

Vi forventer: At du bidrager med egen case og deltager aktivt i dialogen. Du behøver ikke at have noget kendskab til effektmåling i forvejen. Cases skal indsendes senest d. 22. september. Yderligere information om casearbejdet, og hvortil casen skal sendes, vil blive sendt direkte pr. mail til de tilmeldte.

Program: Link til programmet

Sted: Temadagene finder sted i VIVEs lokaler – tæt ved Nyhavn og Strøget. Herluf Trolles Gade 11, 1051 København K

Pris: 5.500 kr. inkl. moms

Tilmelding:

Skriv til Nete Krogsgaard Niss på nkn@oxfordresearch.dk med følgende oplysninger:

  • Navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse på alle tilmeldte
  • Arbejdsplads og adresse på arbejdspladsen
  • EAN-nummer ved offentlig arbejdsplads
  • CVR-nummer ved privat arbejdsplads

Tilmelding er bindende, men pladsen kan dog overdrages til en kollega, hvis man er forhindret.

Tilmeldingsfrist er den 20. september 2019 eller ved 30 deltagere