Ikt-erhvervene vurderes at have et stort globalt vækstpotentiale, og ikt er ligeledes en drivkraft for innovation og vækst i andre brancher. Det gælder også i Midtjylland. Oxford Research og Hoegenhaven Consult gennemførte i sommeren 2016 en analyse til prioritering af indsatser og virkemidler til udbygning af styrkepositionen inden for ikt i Region Midtjylland. Analysen konkluderer, at en erhvervsfremmeindsats målrettet ikt-området i Region Midtjylland kan være med til at realisere den regionale ikt-klynges vækstpotentiale samt understøtte innovation og vækst generelt i regionen.
Helt overordnet viser analysen, at ikt-sektoren står stærkt i Region Midtjylland med en række klare forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner, og at der synes at være et betydeligt vækstpotentiale forbundet med ikt i Midtjylland. Der er i analysen dog også identificeret en række udfordringer, som har betydning for, i hvilket omfang det vil kunne lykkes at realisere vækstpotentialet. Fx vurderer ledende aktører i regionen, at samspillet mellem aktører i den midtjyske ikt-klynge med fordel kan stimuleres endnu mere, samt at en stærkere identitet omkring ikt-klyngen i Midtjylland og en større synlighed omkring styrkepositionerne inden for ikt i regionen vil kunne styrke ikt-klyngen i Midtjylland yderligere. Det er på denne baggrund vurderingen, at Midtjylland, ved en forstærket indsats indenfor disse områder, vil spille en væsentlig rolle for at sikre regionens ikt-sektor, som driver for vækst og beskæftigelse i regionen.
Oxford Research skal i december 2016 præsentere analysens resultater og anbefalinger for Vækstforum.
Link med info om Region Midtjyllands arbejde med ikt- og digitaliseringsområdet: http://www.rm.dk/regional-udvikling/digitalisering
Om analysens genstandsfelt, metode og datakilder:
Analysen, der er gennemført i maj-september 2016, har primært fokus på ikt-erhvervene (OECD’s afgrænsning af ikt, 2007), som dækker virksomheder inden for de følgende fire delbrancher:
Der som en del af denne analyse gennemført 1) 25 kvalitative interviews med virksomheder, eksperter og offentlige aktører, 2) Survey med ikt-virksomheder i Region Midtjylland, 3) Survey med virksomheder inden for fødevarer, energi/klima og industri og 4) Desk research og litteraturstudier.
SHARE