Oxford Research har på vegne af Udenrigsministeriets Ligestillingsafdeling undersøgt, hvilke effekter der er af at fædre tager en del af forældreorloven.
Formålet med undersøgelsen har været at tilvejebringe ny viden om effekterne af fædres brug af orlov på forskellige niveauer; for fædre, mødre, børn, familier, virksomheder og samfundet.
Undersøgelsens resultater danner grundlag for en dialog og debat om fædres brug af orlov. Resultaterne kan kvalificere debatten og pege på konkrete fordele for familierne ved at fædre tager orlov. Undersøgelsen af virksomheders effekter bidrager med ny viden om betydningen af fædreorlov ift. tiltrækning af arbejdskraft og fastholdelse, og bruges til at inspirere og rådgive virksomheder om, hvordan man kan tilrettelægge gode muligheder for fædreorlov. Resultaterne indgår desuden i Ligestillingsafdelingens landsdækkende kampagne om fædres orlov.
Metodisk baserer undersøgelsen sig på både registerdata, survey samt kvalitative casestudier med interviews af forskellige informanter.
Se alle rapporter →
SHARE