Tosprogs-Taskforcens formål er at bidrage til at styrke tosprogede elevers faglige færdigheder i folkeskolen. Dette gøres ved at støtte kommuner og skoler i deres arbejde med tosprogede elever. Målet er på længere sigt, at forøge andelen af tosprogede elever der tager en ungdomsuddannelse. Tosprogs-Taskforcen er forankret i Ministeriet for Børn og Undervisning.
Oxford Research har i samarbejde med EVA foretaget en evaluering, hvor vi gennem tre år har fulgt taskforcens indsats i fem samarbejdskommuner og 16 skoler. Evalueringsdesignet er baseret på virkningsevalueringsmodellen og indeholder baselinemåling, midtvejsmåling og slutmåling. Metodisk er evalueringen baseret på et omfattende datamateriale bestående af udviklingsseminarer på skolerne, surveys til skoleledere, lærere og elever, registreringsdata indsamlet af tovholdere i kommuner og skoleledere samt kvalitative interview med tovholderne i de fem kommuner, skoleledere, lærere og ansatte i taskforcen.
SHARE