Sammen med Kubix, Center for Arbejdsmiljø og Arbejdsliv på RUC, SFI, Arbejdsmedicinsk klinik i Herning og Statens Arbeidsmiljøinstitutt i Norge evaluerer Oxford Research Forebyggelsesfondens projekter frem til 2015. Evalueringen består af flere delanalyser og leverancer.
I januar 2012 blev den første evalueringsrapport offentliggjort. Denne rapport er den første af flere tværgående analyser, der supplerer evalueringsrapporterne ved at sætte fokus på et udvalgt emne. Denne første analyse har to formål. For det første undersøger analysen, hvordan Forebyggelsesfondens projekter hidtil har arbejdet med succeskriterier og evaluering på projektniveau lokalt på arbejdspladserne. Den anden del undersøger, hvordan Forebyggelsesfonden kan muliggøre effektevaluering på tværs af projekterne, selv om projekterne er vidt forskellige, når det gælder fx formål, størrelse og målgruppe. I forhold til begge formål peger analysen på, hvordan Forebyggelsesfonden kan styrke evalueringen af fondens og fondens arbejde både via støtte på projektniveau og via et strategisk arbejde på fondsniveau.
SHARE