Oxford gennemfører REG LABs fokusanalyse om digital transformation

Oxford Research skal i den kommende tid gennemføre en analyse som skal give en dybere og mere nuanceret forståelse af de forskellige trin, drivere og nøglefaktorer i virksomheders digitale transformation og dokumentere interne såvel som eksterne nøglefaktorer for succesfulde digitaliseringsporcesser i SMV’er. Analysen vil give ny læring, viden og inspiration til, hvordan offentlige aktører, vidensinstitutioner og andre erhvervsfremmeaktører bedst muligt understøtter det digitale vækstpotentiale i den store underskov af danske SMV’er. Et særskilt tema vil desuden været at undersøge, hvilke ændrede krav til kompetencer som digitaliseringsprocesserne stiller virksomhederne overfor, samt hvordan virksomhederne arbejder med at imødekomme disse. Metodisk vil analysen tage udgangspunkt i eksempler, som er lykkedes. Dels i en omfattende case-analyse med 50 danske SMV’er, som med succes har gennemgået digital transformation. Dels i en række inspirations-cases på succesfulde tiltag fra ind- og udland, som understøtter virksomheders digitalisering. Analysen laves for REG LAB på vegne af Erhvervstyrelsen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddanmark, Region Nordjylland, Region Midtjylland, Viborg Kommune, Guldborgsund Kommune, DTU og Akademikernes A-kasse.