Vi hjælper i øjeblikket Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) i deres arbejde med at skabe en stærkere virksomhedskultur. Vi skal støtte styrelsen i deres arbejde med at inddrage medarbejderne i implementeringen af deres strategi om at skabe en stærk virksomhedskultur.

Konkret skal vi uddanne og understøtte et korps af ambassadører udpeget blandt medarbejderne. Ambassadørerne skal interviewe deres kollegaer om deres syn på, og forståelse af den strategi, der er i gang med at blive implementeret. Ambassadørerne får en indføring i narrativ tilgang og en række konkrete redskaber til at interviewe deres kollegaer. I den periode hvor de skal samle data ind, understøtter vi dem med en interaktiv logbog og løbende sparring. Vi hjælper styrelsen i hele oversættelsesarbejdet fra generelle begreber til praktisk udlevelse af strategien.

Processen munder ud i, at vi i samarbejde med ambassadørkorpset og ledere i Forsvarsministeriets Personalestyrelse skal udpege en række indsatser, der kan understøtte strategien.

Forsvarsministeriets Personalestyrelse (FPS) er Forsvarsministeriets faglige styrelse på HR-området. FPS leverer HR-rådgivning til chefer og er ansvarlig for HR-driften i Forsvaret, Hjemmeværnet og en række styrelser. FPS er organiseret efter en partnermodel, hvor lokale HR-enheder rådgiver myndighedschefer om HR i Forsvarsministeriets koncern.

For mere info kontakt: Tobias Bühring tbu@oxfordresearch.dk eller Sandy Brinck sbr@oxfordresearch.dk