Pressemeddelelse fra Oxford Group A/S, 14/07-2023
Efter nyheden om, at Oxford Research A/S blev begæret konkurs den 23. juni 2023, kan det nu med glæde meddeles, at virksomheden samt alle aktiviteter og medarbejdere er overdraget til Oxford Group A/S. Virksomheden fortsætter under Oxford Group A/S som Oxford Research.
Med virksomhedsoverdragelsen kan Oxford Research’ kunder og samarbejdspartnere forvente, at alle projekter og aktiviteter fortsætter som planlagt. Siden 1995 har Oxford Research gennem analyser og evalueringer af høj kvalitet arbejdet for at skabe viden, som kommer samfundet til gavn. Med en frisk start kan Oxford Research nu fortsætte det arbejde, og tilbyde nye og eksisterende kunder samme professionelle opgaveløsning, som virksomheden altid har været kendt for.
SHARE