Pressemeddelelse fra Oxford Research Danmark, 26/06-2023

Det er med stor beklagelse, at vi må meddelelse, at Oxford Research A/S på er blevet taget under konkursbehandling den 23. juni 2023. Advokat Gunvor Sundgaard Happe er udpeget som kurator i konkursboet. Kurator kan kontaktes hos SUNDGAARD Advokater, Søtorvet 5, 1371 København K og Slotsgade 14 A, 1., 3400 Hillerød. Tlf. + 45 7370 6969 / +45 2510 0503. email: gsh@sundgaardadvokater.dk.

Baggrunden for konkursen er, at det trods forsøg på at redde Oxford Research A/S desværre ikke har været muligt at håndtere det økonomiske pres, som eftervirkningerne af COVID-19 har påført virksomheden. Oxford Research A/S havde således ikke mulighed for fuldt ud at tilbagebetale bl.a. de COVID-19 relaterede lån, som måtte optages af Oxford Research A/S i forbindelse med udbruddet af COVID-19 i Danmark.

Konsekvensen af konkursen er, at Oxford Research A/S har måttet indstille sine aktiviteter. Kurator undersøger dog for tiden mulighederne for helt eller delvist at sælge virksomheden og dens aktiviteter.

Oxford Research A/S direktør, Kim Møller, udtaler i forbindelse med konkursen: ”Jeg er dybt berørt over den ulykkelige situation, som virksomheden er havnet i, og jeg vil gøre mit yderste for at medvirke til den bedst mulige løsning på situationen. Over for medarbejdere og samarbejdspartnere beklager jeg meget den ulejlighed, som konkursen medfører for alle involverede. Samtidig håber jeg, at det i samarbejde med kurator i løbet af de kommende 14 dage vil vise sig muligt at finde en løsning hvor aktiviteterne kan reddes og videreføres. Dette vil være vores hovedprioritet på nuværende tidspunkt, og I vil snarest muligt modtage nærmere information om disse bestræbelser og udkommet heraf”.