I takt med at Corona-virussen spreder sig i Europa, forbyder myndighederne større forsamlinger og lukker samtidig for mange butikkers levebrød. Det rammer hårdt, især i turisme- og oplevelsesindustrien, men efterhånden er det næsten alle brancher, der er ramt. På nationalt niveau har der da heller ikke manglet støttepakker og indsatser for at afbøde de værste konsekvenser af den økonomiske nedlukning. Og der kommer dagligt nye initiativer til. På kommunalt niveau er der også stor interesse for at hjælpe lokale virksomheder gennem krisen. I Oxford Research har vi udvekslet viden på tværs af vores kontorer i de nordiske lande for at få et indblik i de omfattende og nogle gange kreative måder, som kommunerne hjælper deres erhvervsliv gennem krisen på.

Brug kommunale udbud til at hjælpe virksomheder i nød

I Finland er kommunernes fællesforbund og erhvervsorganisationen for mere end 115.000 små og mellemstore virksomheder gået sammen om en række anbefalinger til kommunerne (https://www.kommunforbundet.fi/tiedotteet/2020/nain-yritykset-ja-kunnat-voivat-selviytya-koronakriisista-yhdessa-kuntaliitolta-ja). Først og fremmest opfordrer organisationerne til, at kommuner og virksomheder hurtigt får etableret en god dialog, gerne med deltagelse fra det højeste niveau. Et slags kriseråd med deltagelse af kommune, erhvervscenter og virksomhedsorganisationer. Kriserådet skal dele viden og vurdere, hvordan krisen påvirker virksomhederne, såvel som hvordan kommunen kan hjælpe. Det er vigtigt, at ingen virksomheder står alene med udfordringerne.

For det andet så skal kommunerne hjælpe med likviditeten ved at forlænge betalingsfrister og selv betale regninger hurtigst muligt. Kontrakter mellem virksomheder og kommuner bør ses efter, og kravspecifikationer håndhæves med rimelighed. Det er i det hele taget vigtigt, at kommunen ikke forsinker eller afventer indkøb. I den forbindelse foreslår organisationerne, at kommuner kan rette nye udbud specifikt mod kriseramte virksomheder eller dele udbuddene i flere mindre projekter således, at flere virksomheder kan få gavn af opgaverne.

Julegaverne er købt

Også i Sverige er der flere eksempler på, at kommunerne aktivt understøtter det lokale erhvervsliv. Udsættelse af betalingsfrister for virksomheder er også udbredt i Sverige. En række kommuner har desuden fjernet restriktioner på udendørs forretningsaktiviteter således, at der hurtigt og uden sædvanlige omkostninger kan skiftes til udendørs cafeer og salg. I Lund har kommunen fjernet parkeringsafgifter i bymidten for at tiltrække mere aktivitet. Der er også igangsat arbejde med at hjælpe frisatte medarbejdere fra restauranter og cafeer over i kommunale jobs. Et mindre, men innovativt tiltag er Trelleborg Kommune, som har fremskyndet deres indkøb af julegaver. På den made har de støttet lokale forretningsdrivende.

Fra branding til rådgivning om hjælpepakker

Også herhjemme har vi set kommuner i fuld gang med at understøtte det lokale erhvervsliv. Ligesom i de andre lande har mange kommuner fremskyndet betalingen af gennemførte projekter og er i gang med at gennemgå mulighederne for at sætte fart på nye vedligeholdelsesprojekter – godt hjulpet på vej af suspenderingen af anlægsloftet. Vækstprogram Lolland-Guldborgsund-Vordingborg har fremskaffet 400.000 kroner til økonomisk rådgivning til lokalområdets virksomheder. Det betyder, at 80 virksomheder kan få et gratis og individuelt rådgivningsforløb. I Nordjylland hjælper ”Business Aalborg” virksomheder i gang med at etablere webshops og andre former for digitalt salg. Rundt omkring i hele landet er erhvervscentre og sågar turistchefer blevet engageret i at informere og rådgive om de statslige hjælpepakker.

Kommunikation, likviditet og omstilling

Som gennemgangen viser, er kommunerne i de nordiske lande dybt engagerede i at hjælpe lokale virksomheder gennem krisen. På tværs af landene kan vi se, at vidensdeling og kommunikation er vigtigt. Fremgangsmåderne varierer fra nye formelle “kriseråd”, mens andre nøjes med at holde tæt kontakt. Helt centralt er det at hjælpe virksomhederne i mødet med de nye statslige hjælpepakker.

Samtidig er det tydeligt, at kommunerne tager ansvar for at holde hjulene i gang og afbøde de likviditetsudfordringer, som er kommet. Her fremskyndes betalinger, og betalingsfrister udsættes samtidig med, at kommunens egne indkøb bruges til at stimulere aktivitet lokalt. Andre steder forsøger kommuner og business centre at hjælpe lukkede butikker med at få gang i nethandel såvel som at lempe reglerne for udendørs aktiviteter såsom nye boder og udendørscafeer.

Men ikke alt er lige til. For selvom kommunerne går helhjertet ind i at holde hjulene i gang for virksomhederne, er der også en stigende bekymring for, hvor længe kommunerne kan opretholde en så offensiv økonomisk hjælp til virksomhederne.