Oxford Research har fornøjelsen af at skulle udvide evalueringen af Sig det til nogen.
Indsatsen, Sig det til nogen, har fået tilført yderligere midler til den ambulante rådgivning, således at de også kan tilbyde psykologhjælp som del af indsatsen. Projektledelsen har derfor bedt Oxford Research om at udvide evalueringsdesignet, så evalueringen også rummer psykologsamtalerne. Herunder er fokus på evalueringen af pårørendedelen i indsatsen også styrket.
Formålet med udvidelsen af evalueringen er:
– At undersøge omfang og karakter af psykologstøtte; hvad modtager kvinderne?
– At dokumentere kvindernes udbytte af psykologstøtten; hjælper det kvinderne?
– At undersøge de virksomme mekanismer i psykologstøtten; hvem, hvorfor og hvordan hjælper det?
– At undersøge virkningen af Sig det til nogens pårørendeindsats; hvad får de pårørende ud af indsatsen og hvordan påvirker den de voldsramte kvinder?
Det her er en indsats på et område, der ligger vore hjerter nær, da det involverer nogle af vores væsentligste kerneområder, nemlig ligestilling, vold i nære relationer og tidlig(ere) indsats samt forebyggelse.
Vi er derfor glade for at kunne udvide vores evaluering af støtte- og rådgivningstilbuddet Sig det til nogen.
SHARE