Vi tør godt påstå, at arbejdsmiljøarbejdet ikke prioriteres lige højt på alle arbejdspladser. Selv hvis det prioriteres, opfattes arbejdsmiljøarbejdet oftest som noget særskilt – en opgave som nogen tager sig af på særlige tidspunkter. Arbejdsmiljø bliver ofte først vedkommende, når noget er galt. I denne artikel beskriver vi en alternativ tilgang, hvor der er fokus på arbejdsliv i stedet for arbejdsmiljø, hvilket puster liv i arbejdsmiljøarbejdet.

Af senioranalytiker Tobias Bühring og chefanalytiker Sandy Brinck, Oxford Research

Som medarbejdere regner vi med, at det er sikkert og sundt at gå på arbejde på vores arbejdsplads. En forventning der som sådan er ganske rimelig, men som samtidig gør ’arbejdsmiljø’ til noget fjernt, regelstyret og i al fald noget nogen må sørge for – en udefrakommende rettighed. Arbejdsmiljøet bliver ganske enkelt af mange oplevet som irrelevant eller i al fald ’ikke-nærværende’. Det er måske ikke så underligt, når vi ser på, hvordan der arbejdes med arbejdsmiljø.

Både emner og måden, der arbejdes med i arbejdsmiljøet, er bestemt af flere ting: Det er et resultat af forskning i arbejdsmiljø, politiske beslutninger, lovgivning og et ønske om at kunne sammenligne arbejdsmiljø på tværs af arbejdspladser. Det er på mange måder fornuftigt, men det giver ikke nødvendigvis det bedste udgangspunkt for at skabe interesse for arbejdsmiljøarbejdet og i sidste ende engagement i forbedringer.

For at få et større fokus på, hvad der har betydning for den enkelte medarbejder, kan man med fordel skifte perspektiv fra arbejdsmiljø til arbejdsliv. Hvor ’arbejdsmiljø’ tager udgangspunkt i at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde (er det godt nok?), tager ’arbejdsliv’ udgangspunkt i de forhold, der opfattes som vigtige af medarbejderen (hvad gør det godt?).

Et fokus på arbejdsliv har flere fordele og kan være med til at løfte både arbejdsglæden og arbejdsmiljøet, samt skabe engagement i arbejdsmiljøarbejdet.

Blinde vinkler i arbejdsmiljøet

Vi oplever ofte, at de undersøgelser, der gennemføres om arbejdsmiljø, er problemfokuserede og anviser ikke løsninger. De fleste af disse undersøgelser tager udgangspunkt i enten tidligere forskning eller reglerne på arbejdsmiljøområdet. De er derfor ofte meget standardiserede og dermed distancerede fra medarbejdernes hverdag

De problemfokuserede medarbejderundersøgelser er ganske meningsfulde til skabelse af overblik og en ”temperaturmåling” på arbejdsmiljøet og udviklingen heri. Men arbejdsmiljøorganisationen står ofte tilbage med spørgsmålet om, hvorfor tallene ser ud, som de gør, og hvad de kan gøre ved det. Undersøgelserne misser samtidig ofte de faktorer i arbejdsmiljøet, der udløser resultaterne i temperaturmålingen. Dette gælder naturligvis i særlig grad det psykiske arbejdsmiljø, som mange generelt finder vanskeligt at håndtere og forebygge. Undersøgelserne har dermed blinde vinkler i forhold til årsager og mulige handlinger.

Ved at vælge et andet afsæt, opnår vi noget andet. Når vi ”vender bøtten” og går fra fokus på ’problemer’ til ’løsninger’, får vi beskrivelser af, hvad der skal til for at skabe et godt arbejdsliv. Beskrivelserne tager udgangspunkt i medarbejdernes egne oplevelser og dermed i et sprog, som er praksisnært og kan anvendes i det videre arbejde. Ved at være eksplorative (frem for teoretiske) skaber vi muligheden for helt nye perspektiver og sammenkoblinger af problemer og løsninger. Det giver efter vores mening et rigtig godt supplement til de redskaber, vi traditionelt bruger i arbejdsmiljøarbejdet.

Ny energi i arbejdsmiljøarbejdet

Der er i mange år blevet talt om, at arbejdsmiljøet, ender på sidelinjen til det øvrige arbejde i en virksomhed. Der har derfor været fokus på, hvordan man kan ”mainstreame” arbejdsmiljøarbejdet ind i en virksomheds generelle strategiske arbejde og herved koble arbejdsmiljøarbejdet på produktion og bundlinje. Koblingen er interessant, fordi arbejdsmiljøarbejdet herved bliver en del af en samlet virksomhedsstrategi.

Vi har dog de senere år gjort os den erfaring, at arbejdsmiljøarbejdet også med fordel kan ”mainstreames” ud fra et medarbejderperspektiv fremfor et virksomhedsperspektiv. Ved at få medarbejdernes perspektiv ind i arbejdsmiljøarbejdet skabes dels en efterspørgsel efter arbejdsmiljøtiltag i virksomheden, dels bliver medarbejderne aktive i skabelsen af et godt arbejdsmiljø, der dermed ikke kun afhænger af ergonomiske stole eller tåbelig ledelse.

Hvis vi taler om medarbejdernes ’arbejdsliv’ vil der automatisk være en motivation for medarbejderen til at diskutere de forhold, der skaber det gode arbejdsliv. Disse forhold ligger ikke nødvendigvis indenfor det traditionelle arbejdsmiljøarbejde, men der vil være et stort overlap. Og det er medarbejderen, der er i centrum – ikke virksomheden, ikke ledelsen, ikke arbejdsmiljøregler.

Undersøgelser fra medarbejderens perspektiv

Vi har gjort os gode erfaringer med at tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders oplevede arbejdsmiljø. Fremfor at undersøge arbejdsmiljøet ved at udpege risikofaktorer, undersøges det i stedet i tilknytning til kerneopgaven. Vi forskyder dermed i første omgang fokus fra arbejdsmiljø til arbejdsliv. Forskellen på de to typer undersøgelser er illustreret i figurerne her:

Når der er fokus på arbejdsliv fremfor arbejdsmiljø, vil der naturligvis dukke emner op, som ikke er direkte relateret til arbejdsmiljøet, men som alligevel får konsekvenser for arbejdsmiljøet, eftersom de er knyttet til løsningen af kerneopgaven.

Vi vil anbefale både virksomheder og organisationer at bruge arbejdslivsperspektivet som supplement til arbejdsmiljøarbejdet.

Vi har gennemført en undersøgelse af lærernes arbejdsliv ud fra metoden. Udover at, der kom en meget brugbar rapport ud af det, viste det sig også, at de lærere der bidrog til undersøgelsen gennem fokusgruppeinterviews oplevede det som en engagerede proces, hvor de selv blev mindet om, hvad der egentlig gør, at de laver det de laver.