De fem modelprogrammer inden for daginstitutioner, folkeskoler, plejeboliger, folkebiblioteker og hospicer indeholder den nyeste viden om brugernes behov for fysiske rammer, viden om arkitektur og byggeri på områder, fx inden for områder som energi, indeklima, byggematerialer og totaløkonomi.
Oxford Research gennemfører i 1. halvår af 2015 en evaluering af bygherrers og arkitekters kendskab til og vurdering af modelprogrammernes anvendelighed. Det sker dels via en afdækning af, i hvor mange tilfælde modelprogrammerne har indgået i relevante projekter, dels i hvilken grad modelprogrammerne har skabt værdi i de pågældende projekter.
Evalueringen baserer sig på en samlet opgørelse af alle bygge- og udviklingsprojekter inden for modelprogrammernes emneområder, der er gennemført i modelprogrammernes levetid. Med udgangspunkt i denne opgørelse gennemfører Oxford Research en bred spørgeskemaundersøgelse til bygherrer/arkitekter/ingeniører for at afdække kendskabet til modelprogrammerne samt deres anvendelighed. Den kvantitative opgørelse vil blive fulgt op af uddybende kvalitative interview blandt udvalgte personer fra surveyen samt samarbejdspartnere og interessenter på området.
SHARE