Arne Hauge Jensen tiltræder som vicedirektør for velfærdsområdet hos Oxford Research Danmark. Her skal Arne være med til at udvikle Oxford Researchs stærke kompetencer inden for velfærdsanalyser, -rådgivning og -styring.  

Arne kommer fra en stilling som partner hos Implement Consulting Group, ligesom han tidligere har været partner hos Deloitte Consulting. Derudover har Arne tidligere arbejdet som kontorchef i Finansministeriet og fungeret som vicekommunaldirektør i Fredensborg Kommune. Det er altså en yderst kompetent og erfaren profil, der træder ind i rollen som vicedirektør hos Oxford Research.

”Hos Oxford Research glæder vi os til at trække på Arnes erfaringer inden for strategi og ledelse i offentlige virksomheder. Og idet Arne kender maskinrummet i store offentlige organisationer, ser vi ligeledes frem til at kunne tilbyde solid rådgivning om økonomiske og ledelsesmæssige vilkår i en offentlig kontekst,” fortæller Emil Herskind, administrerende direktør i Oxford Research.

Arne Hauge Jensen tiltræder 1. juli 2021.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emil Herskind, administrerende direktør i Oxford Research, på +45 2779 3719 eller på ehe@oxfordresearch.dk eller Arne Hauge Jensen på ahj@oxfordresearch.dk eller +45 2281 9978.