Hvordan opspores partnervold blandt gravide? Hvilken betydning har frivillige mentorordninger for unge varetægtsfængslede? Og hvordan kan kommuner arbejde med at fremme bæredygtigt byggeri i alle beslutninger, de træffer, og i de planer, de udmønter? Det er den slags spørgsmål, vi besvarer i Oxford Research – og lige nu søger vi fire dygtige praktikanter til vores praktikforløb, Oxford Skills, i foråret 2022.

Som praktikant i Oxford Research kan du prøve kræfter som analysekonsulent med samfundsaktuelle projekter indenfor bl.a. social-, sundheds- og uddannelsesområderne samt erhvervs- og regionaludvikling og den grønne omstilling. Udover det danske team arbejder vi tæt sammen med vores kolleger og søsterselskaber i Norge, Sverige, Finland, Letland, Polen og Bruxelles.


Som en del af Oxford Skills får du:

  • et skræddersyet praktikforløb. Som en del af Oxford Skills får du mulighed for at afprøve, udvikle og udfordre dine færdigheder fra studiet. Der er en stejl læringskurve, og du får tilknyttet en af vores konsulenter som mentor, der løbende har fokus på din faglige og personlige udvikling. Du starter med et struktureret introprogram – og så løfter vi løbende barren for, hvad vi forventer, at du bidrager med.
  • hands on erfaring med rollen som analysekonsulent. Du bliver en del af teamet på en række projekter, hvor du bl.a. vil beskæftige dig med research, kvalitativ og kvantitativ dataindsamling og bidrage til udarbejdelse af rapporter, analyser og oplæg til vores kunder.
  • indblik i forskellige politikområder og organisationer. Vores kunder spænder bredt, og vi arbejder både for EU, staten, kommuner, NGO’er og virksomheder. Som praktikant er du med på kundemøder på de projekter, du er tilknyttet, og du får derfor indsigt i en lang række forskellige organisationer.
  • arbejde med mening. Vores vision er ”knowledge for a better society” – og vi mener det! Vi stræber efter at levere solide analyser, der kan bidrage til en positiv udvikling i Danmark – hvad end det handler om indsatser for udsatte unge, ligestilling eller nye kompetencer i arbejdsstyrken.
  • en mulig karrierevej. Vi kan love dig, at du bliver klogere på jobbet som konsulent, og måske finder du også ud af, om det er det, du skal lave i fremtiden. I så fald er dine chancer gode her: Vi ansætter typisk 1-2 af vores praktikanter som studentermedhjælpere, og en tredjedel af vores konsulenter startede som praktikanter i Oxford Research.


Derudover tilbyder vi en erkendtlighed på 3.000 kr./md. for dit arbejde (i overensstemmelse med SU-loven), gratis frokost og god kaffe ad libitum.

Vi forventer, at du:

  • Er kandidatstuderende på en relevant videregående uddannelse (fx Sociologi, Statskundskab, Folkesundhedsvidenskab eller lign.)
  • Er fortrolig med kvalitative og kvantitative metoder – eller er en haj til én af delene
  • Kan arbejde teambaseret med research og analyse.
  • Er nysgerrig og engageret – både i det faglige arbejde og i arbejdspladsens sociale liv
  • Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med databehandling i fx Excel, SurveyXact eller SPSS

Om Oxford Research
Du bliver en del af et team af analytikere, researchere og praktikanter, hvor ansvarlighed, integritet og kreativitet er afgørende for arbejdsgangene. Her prøver vi gerne nye ting af – og har du en god idé eller nyt løsningsforslag, hører vi det gerne. I alt får du ca. 15 nye kolleger, der glæder sig til at lære dig at kende – over computerskærmene og i fredagsbaren!

Vores arbejdsplads er vores arbejdsplads – medarbejderne i Oxford Research er nemlig også medejere af virksomheden.

Praktisk
Arbejdssted: Vesterbrogade 149, 1620 København. Den ugentlige ansættelsestid er 37 timer. Forventet ansættelsesperiode: 1. februar 2022 – 30. juni 2022 eller fleksibelt efter aftale.

Ansøgningsfrist
Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale, og vi ansætter, så snart vi finder de rette – så skynd dig at få ansøgningen afsted! Ansøgning og CV bedes mailet til: office@oxfordresearch.dk
Emnefeltet skal indeholde titlen: ”Praktikant til Oxford Skills”.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Her kan du læse om vores nuværende praktikanters overvejelser om og oplevelser af deres tid i Oxford Research